Om Bryghuset
Brylle Bryghus er resultatet af en 17 år gammel drøm.
Lige siden Marie og Brian mødte hinanden var det tydeligt at specialøl var
en interesse, de begge delte. Marie havde sin kendskab til øl med fra hendes
ophold i udlandet og Brian havde sin viden om specialøl fra kollegiets
velassorterede ølkælder. Et perfekt udgangspunkt, der både har kastet
flere ølrejser og adskillige flasker hjemmebryg af sig. Huset for enden af
grusvejen er da også valgt med netop et fremtidigt bryggeri for øje. Brian så
potentialet i garage-tilbygningen, og det er netop hér hvor bryggeriet er
etableret.
Drømmen har vokset på Vesterlaugsvej nr. 23 siden juni 2009, hvor Brian og
Marie og en lille Johanne flyttede ind. Brian har siden da indkøbt udstyr lidt
efter lidt. Samtidig har han eksperimenteret med bryg-stilarter og -ingredienser
for at finde frem til hans helt egen brygstil, hvor der er fokus på det gode
grundige håndværk, der både byder på letdrikkelige saison og sessions, såvel
som de tunge stouts og humlede IPA’er.
Bryggeriet ligger på familiens hjemmeadresse, og det betyder at man ved et
besøg på bryggeriet, kan se det smukke egetræ der er udsigt til, fra familiens
køkkenvindue, og har givet inspiration til i bryghusets logo. Bryggeriet er
således også forankret i familien, og både børnene Julius og Johanne, samt
Marie, er involveret i bryggeriets mange processer.
Velkommen til Brylle Bryghus! Meget mere end bare øl…